Årets læseliste 2019

Som så mange andre elsker jeg bøger! Dog har jeg erfaret, at det kan være svært at finde tid til at læse meget, hvis man ikke aktivt prioriterer det. Derfor satte jeg mig et mål i starten af 2019: Jeg vil læse 10 bøger i løbet af året!

Så her kommer min læseliste for 2019:

 

#1 The Name of The Wind (bog 1) – ✔️
Hvor nørdet det end er, må jeg indrømme, at jeg er den største sucker for fantasy-genren. Min barndom var fyldt med Harry Potter, Det Gyldne Kompas og mange mange flere bøger i samme stil. Og interessen har altså holdt ved helt ind i 30’erne, hvor jeg endelig opdagede denne fantastiske bog, som – utroligt nok – gav mig lidt af barnsdomsmagien tilbage. Det er i hvert fald den slags bog, man bliver fuldstændigt opslugt af – I ved.. den der man nærmest savner, når man er på arbejde!

 

#2 The Wise Mans Fear (bog 2) – ✔️
Nummer 2 bog i samme serie som The Name of The Wind. Der er i alt 3 bøger i serien, men den tredje bog er endnu ikke udkommet og det er over 10 år siden at bog 2 udkom. Så det er vist safe to say, at der desværre nok kommer til at gå et stykke tid, før man får afslutningen på den medrivende fortælling 😩

 

#3 Smertefri Fødsel – ✔️
Okay da jeg lavede denne liste i starten af 2019 var denne bog egentlig ikke på listen. Men senere på året var jeg jo så nødt til at omrokere lidt, da jeg gik hen og blev gravid 😊Bogen gør op med den traditionelle måde at anskue fødselsforløbet på, og introducerer et særligt mindset og nogle øvelser, som man kan bruge under fødslen. Så bliver det spændende at se, om det fungerer i praksis, men jeg har nu en god fornemmelse 😊

#4 Lille Kunsthistorie – ✔️
Den her er altså mest en hygge-ting. I sommer gik jeg nemlig med planer om, at tage nogle kurser i kunsthistorie henad efteråret. Derfor besluttede jeg mig for at starte ud på en lidt simpel og hyggelig måde 😊Kurset er det desværre ikke blevet til endnu, men det er stadig på min To Do – altså lige efter at føde en baby! 😊

 

#5 Grundbog for Art Directors – ✔️
Eftersom jeg beskæftiger mig en del med design og kreativitet, er der et par af bøgerne på listen, som har med dette enme at gøre. Denne her tiltaler mig særligt pga de fede illustrationer og de spændende hovedtemaer. Alt i alt er det en super god intro til arbejdsprocesserne bag art direction.

 

#6 Why Fonts Matter – ✔️
Endnu en design-relateret bog. Bogen beskriver, hvordan man aktivt kan bruge forskellige typografier i sit designarbejde for at styrke sit budskab.

 

#7 Min Hemmelighed – Petter Stordalen – ✔️
Lidt føde til iværksætteren i mig. Denne bog er en biografi om den kendte norske forretningsmand, Petter Stordalen og om, hvordan han har bygget sit hotel-imperium. Bogen indeholder en masse tips og inspiration til forskellige temaer indenfor ledelse, strategi og forretningsudvikling, men har også et særligt strejf af noget mere personligt. Fx hører man om Stordalens opvækst hans kones langvarige sygdomsforløb.

#8 Design is Storytelling – ✔️
Den sidste designbog på listen. Bogen introducerer forskellige basale værktøjer til at tænke storytelling ind i sit design.

 

#9 At Tænke som en Morder – ✔️
Bogen er skrevet af tidligere efterforsker Kurt Krag. Den handler om hans liv og karriere, og kommer ind på nogle af de mange sager, han har arbejdet med gennem tiden. Denne bog er jeg endt med at høre som lydbog på Mofibo, selvom den vist findes i trykt format også.

 

#10 Ryggrad og Rummelighed

Rane Willerslev, som er forfatteren til denne bog, har længe været en kilde til inspiration i mit liv. Bogen handler – lidt i stil med hans sidste bog “Tænk Vildt” – om at turde! Jeg har fundet bogen som lydbog hos Mofibo, men den findes også i trykt version og jeg har ikke helt besluttet mig for, hvordan denne type bog bedst skal serveres 😊

 

#11 The Slow Regard of Silent Things – ✔️
Endnu en bog af samme forfatter som The Name of The Wind. Bogen følger en af seriens karakterer, og er en ret spacy og meget anderledes type historie.
_______________________________________________________________________

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top