Blogmål for 2019

Blogmål for 2019

Der er gået lidt tid fra jeg oprettede denne blog, til den rent faktisk blev udgivet. Det har skyldtes, at jeg gerne lige ville finde min “tone” og stil, inden jeg offentliggjorde bloggen samt, at jeg gerne ville have et par indlæg klar inden den gik i luften. Det er nu lykkes, og derfor har det næste naturlige skridt været at overveje, hvilke mål jeg gerne vil sætte for bloggen og mig selv resten af året.

Derfor får du her mine blogmål for 2019:

  • Skrive et indlæg om ugen
    Jeg har simpelthen så mange ideer til ting jeg gerne vil skrive om, men udfordringen er som altid: tid! Derfor vil jeg sætte mig som mål at skrive minimum et indlæg om ugen – det burde da kunne lade sig gøre, ikk? 😊
     
  • Tage bedre billeder
    Noget af det som tager aller mest tid på bloggen, er hele processen med at få taget og bearbejdet billeder. Det skyldes måske delvist, at jeg på den ene side har noget virkelig godt udstyr: et spejlreflekskamera med et GIGANTISK objektiv der vejer et halvt ton, som jeg også bruger i forbindelse med mit freelancearbejde. Men på den anden side noget virkelig dårligt udstyr: en Iphone 5s som bare ikke rigtigt har det der skal til. Om ikke andet er det mit mål for 2019, at få nogle bedre skud i kassen, så de forskellige indlæg på bloggen tager sig lidt bedre ud.
  • Skrive om flere kulturelle oplevelser..
    .. og dermed også komme afsted til nogle flere kulturarrangementer. Jeg har alle dage været vild med at tage på museer og gallerier, men det seneste år har det desværre stået lidt sløvt til med at komme ud af døren – problemet med tid lader til at være en genganger eh! Resten af 2019 vil jeg derfor finde en række kulturelle arrangementer at besøge – og selvfølgelig skrive om her på bloggen.
  • Dele flere plantetips
    For hvis der er noget jeg virkelig elsker, så er det planter. Faktisk har jeg et lille familieprojekt sammen med min mor, hvor vi sælger planter og strikkegrej – ja en lidt underlig blanding, men det passer ind i konceptet (vi hedder Hellstrøms Homemade). I 2019 vil jeg derfor dele ud af nogle af vores erfaringer og tips til at dyrke spændende planter.
  • Øve mig i at være mere personlig
    Noget af det jeg synes er lidt svært i forhold til at blogge, er at finde en balance mellem egentlig at være en ret privat person, men samtidigt gerne at ville dele en masse tanker, tips og ideer med dem som kunne være interesserede. Derfor er mit mål for resten af 2019, at kaste mig ud i at være en smule mere personlig – også selvom det faktisk er ret skræmmende! 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top