Kemifri Makeup

Kemifri Fredag: Kemifri Makeup

Makeup-junglen kan i sig selv være svær nok at navigere, i og når det ovenikøbet skal være kemifri, kan det føles som noget nær umuligt at finde de rigtige produkter. Dertil kommer, at man er nødt til at være lidt af en detektiv for rent faktisk at finde noget som er, hvad det giver sig ud for at være. Der er nemlig rigtig mange produkter, som brander sig på at være kemifri, men som alligevel indeholder alt fra hormonforstyrrende stoffer til parfume, parabener m.m. Her får du et par tips til, hvad du kan kigge efter, når du shopper kemifri makeup.

Stol ikke på et enkelt mærke​

Desværre er der ikke noget mærke der altid er kemifrit – det ville ellers være dejligt, ikke! De fleste mærker fremstiller mange forskellige produkter, og selvom virksomheden måske fokuserer på at producere kemifrit, er det stort set aldrig alle deres produkter der kan se sig fri for skadelige stoffer. Man kan altså ikke stole blindt på et bestemt mærke, men er derimod nødt til at tjekke det enkelte produkt for kemi. Der er dog nogen mærker, som har flere kemifri produkter end andre. Det gælder for eksempel: Nilens Jord Når det kommer til makeup, er Nilens Jord altid det første sted jeg kigger. Her kan man stort set finde alle typer makeup i kemifri varianter – endda neglelak! Hvis der er kemi i produkter fra Nilens Jord, er det typisk ikke de aller værste af slagsen. Gosh Gosh har også et ret godt udvalg af kemifri produkter, men dog også en hel del, som indeholder den ekstra nederen type kemi: hormonforstyrrende stoffer. Så selvom hylden med Gosh-produkter er et godt sted at starte, bør man være ekstra opmærksom på de enkelte varer. Tromborg Tromborg kan også være værd at kigge nærmere på, når man leder efter kemifri makeup. Desværre har de kun et temmelig lille udvalg, som til gengæld er til rimelige priser.

Scan, scan, scan​

Yes.. jeg er hende der, der står i butikken og scanner samtlige varer på hylden. Der findes faktisk helt utroligt mange produkter, der udgiver sig for at være kemifri, men slet ikke er det. Derfor er min bedste ven, når jeg shopper kemifri makeup, Kemiluppen.  Kemiluppen er Forbrugerrådet Tænks app, hvor man kan scanne stregkoden på hudplejeprodukter, shampoo, makeup osv og få at vide, om de indeholder skadelige stoffer. Mega smart og ekstremt handy!

Tjek miljømærkerne​

En anden god ide når du shopper kemifri makeup, er at lære de mange forskellige miljømærker at kende. Miljømærkerne kan give en indikation på, hvilke skadelige indholdsstoffer der i hvert fald ikke er i de enkelte produkter. Det kan dog være lidt af en jungle af finde rundt i alle mærkerne, ikke mindst fordi der er så mange forskellige. Desuden er der desværre også en del mærker, som giver sig ud for at være miljømærker, selvom de måske slet ikke har noget med miljø eller sundhed at gøre. Man er altså nødt til at gå kritisk til værks og et godt sted at starte er ved at lære de forskellige mærker at kende. Læs mere om de forskellige miljømærker og deres betydning her. Hvad kigger du efter, når du shopper kemifri makeup? Skriv en kommentar forneden med dine tips og tricks til en mere kemifri hverdag 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top